Clairvoyance


Ordet er af fransk oprindelse og betyder klarsyn. Dette er evnen til at kunne sanse ud over de almindelige syv sanser. Det er evnen til at se, høre, føle og fornemme hvilke budskaber, der er fra den åndelige verden (Skytsånder og evt. afdøde personer).


Der er meget forskel på, hvordan clairvoyante arbejder. Nogle clairvoyante får besked via følesansen, ( de føler og fornemmer), andre via høresansen og igen andre via synssansen. Så er der nogle, der besidder evnen til de to og de færreste til alle tre sanser. Jeg besidder alle tre.



Hvad kan Clairvoyance bruges til?


Clairvoyant rådgivning kan bruges som et værktøj til at træffe de rigtige beslutninger omkring forskellige livstemaer, som privatperson, som arbejdsgiver, som ansat eller som selvstændig. Står man i situationer, hvor det er svært at overskue sin tilværelse på et eller flere områder, kan clairvoyant rådgivning være en helt fantastisk hjælp til selvhjælp.


Har man tvivl omkring andre personers oprigtighed, kan energien fra et foto af vedkommende, som regel fortælle mange ting. Af respekt for det menneske, som ikke selv har valgt en session her, vil der kun blive oplyst, hvad der er relevant mellem klienten og personen på fotoet.


Forsvundne ting: Har du mistet noget du har haft kært? Et smykke, nogle dokumenter, nøgler mm., kan man ofte få vejledning via clairvoyance.

Afdøde Kontakt: Det hænder, at der viser sig afdøde personer under en clairvoyance. Sker dette, vil du blive informeret om, hvem der gerne vil i kontakt med dig og hvorfor. Hvis du blot søger afdøde kontakt, er det ikke mig du skal opsøge, da jeg af respekt for den afdøde ikke sidder og maner dem frem, der allerede er ” gået over ” på den anden side. Det er energimæssigt svært for afdøde at blive synlige eller komme igennem med budskaber til os på jorden, så jeg lader de døde selv bestemme, hvad de vil. Det bør da nævnes at mennesker, hvis død har været uventet, pludselig eller voldsom, oftere kommer igennem end andre.


Jeg kan tilbyde clairvoyant rådgivning her på stedet eller som Fjern-Clairvoyance via mail. Du kan også vælge en telefon-clairvoyance med Christian ( min søn ), som er en absolut ligeså dygtig clairvoyant som jeg selv. læs mere på www.clairvoyantfokus.dk