Breve

Nedenstående breve er et udpluk af de mange positive tilkendegivelser, som jeg får løbende fra klienter og kursister. Nogle af brevene er forkortede for at give plads til flere. De først indlagte er de sidst modtaget.

Ved enkelte af brevene, kan du læse mine svar.

………………………………………………………………………………………………………………………………………………………..

Kære Margrèt

Nu er det snart 2 år siden at jeg besøgte dig. Jeg fik en CD med hjem, som jeg lagde i skuffen. For nogle måneder siden besluttede jeg mig for at høre den og hold da op, hvor blev jeg overrasket. Jeg var positiv efter vores møde og synes du havde ramt plet med rigtig mange ting, men jeg blev helt bange, da jeg hørte CD`en ….. Hvor har du fået ret i mange ting.

Jeg besøgte dig i starten af 2010 og jeg kan kort ridse op:

Du sagde at min mand og jeg ikke skulle være sammen, men at vi altid ville have et godt forhold. Efter 3 måneder måtte vi indse, at vi bare ikke passer sammen. Vi er stadig gode venner og har et godt samarbejde omkring vores børn.

 

Du sagde at jeg ville møde en ny mand efter ca 10 måneder og i september 2010 begyndte jeg at se en mand som er helt fantastisk og vi har netop købt hus sammen.

Du sagde at min økonomi ville blive bedre efter ca 1½ år, men at det ville være i kraft af at jeg havde mødt en mand. Ca 1½ år efter mit besøg hos dig, flyttede min kæreste og jeg sammen.

Du sagde at min exmand ville komme videre hurtige end jeg, hvis jeg gav slip på ham og korrekt, han begyndte at se en rigtig sød pige, som han stadig er sammen med.

Du sagde at der ville ske en stor ting i mit privatliv, når jeg blev 35 år. Jeg fylder 35 år til Januar og vi skal giftes til sommer.

Jeg havde problemer med min søn, som på daværende tidspunkt var knap 4 år. Vi havde mange sammenstød og jeg havde svært ved at styre ham. Du sagde, at han tænker anderledes og at han ikke ville komme på samme skole som sin storesøster ( hvilket jeg ikke bed mærke i på daværende tidspunkt.) I Februar fik han diagnosen: infantil autist og udviklingshæmmet i lettere grad.

til sommer skal han starte på en skole for børn med generelle indlærings vanskeligheder. Han er i dag en rigtig glad og aktiv dreng og nu har vi det godt sammen.

Sådan kunne jeg blive ved…..Jeg gik ind til dig med en vis skepsis, og dog med et åbent sind. Jeg havde aldrig prøvet clairvoyance før, ( eller siden). Nu sidder jeg tilbage med en fantastisk følelse i hjertet og hele kroppen. Jeg hørte først CD én 1½ år efter vores møde og der var rigtig meget, som jeg ikke kunne huske, men det passer perfekt på, hvordan mit liv har udviklet sig. Nu tænker jeg på alt det positive som du sagde vedr`min og børnenes liv fremad og jeg glæder mig til alle de spændende ting, der kommer til at ske.

Tak fordi du har givet mig ro og klarhed. Jeg har en følelse af, at jeg har fundet den rette vej i mit liv

Kærlige Hilsner

Mette D…

 

 

Forsvunden fisker.

Mit navn er Ole og jeg er med i en gruppe på facebook, som hedder eftersøgning af Thomas Blechingberg Rixen. Han forliste med sin båd, ud for Nivå havn søndag d.7./8. På familiens vegne vil jeg forespørge om sådanne situationer hører under dine evners rækkevide. Det offentlige og myndighederne har alt for tidligt indstillet eftersøgningen. Hvis det er muligt, vil gerne bruge din ekspertise.

Venlig Hilsen

Ole H

Svar:

Kære Ole

Tak for din henvendelse, jeg vil gerne hjælpe og skal naturligvis ingen betaling have, når det drejer sig om mennesker, som er forsvundet. Jeg vil arbejde på sagen hurtigst muligt.

Kære Ole

Nedenstående er, hvad jeg har fået ind til dig.:

Jeg ser ingen livsenergi mere. Thomas er druknet, men tæt på land. ( 50-75 m.) Han vil indenfor kort tid ” selv finde vej ind ” på land. Der er ikke tid i universet, så derfor er tid meget svær at få ind. Det virker som om han ” bare” var væk på ingen tid.  Jeg ser ikke du / I finder ham, men at han på et tidspunkt, selv finder vejen ind til land, som skrevet før. Det er utrolig sørgeligt, men han har ikke lidt, fik en fornemmelse af, at han fik krampe i sit ene ben og derfor gik hurtigt under.

Mange, Mange Positive Tanker

Margrèt

Svar:

Kære Margrèt

Jeg skal hermed meddele dig, at Thomas ” selv fandt vejen ind ” som du skrev. Han blev fundet på stranden ved Hornbæk her til morgen. Vil gerne takke dig stort for din medvirken. Jeg er positiv overrasket over det som du skriver og har dyb respekt for det du laver og står for. Igen mange tusind, tusind tak.  Jeg / vi er meget taknemmelige.

Mange Hilsner

Ole H

_____________________________________________________

Kære Margrèt

Jeg vil blot fortælle dig, at hvis det ikke havde været for dig, så ved jeg ikke hvor jeg havde endt henne. Du har løbende givet mig clairvoyancer og alt er kommet til at passe nøjagtig som du har sagt til mig. Jeg er dig meget taknemmelig. Det er fantastiske evner du har og skulle jeg få brug en anden gang, så vender jeg tilbage til dig.

Hvorfor er du ikke med i tv-udsendelser ? Der er så mange udsendelser i Tv, hvor clairvoyante optræder, men har dog aldrig set, at der er nogen så dygtige som dig. ( Bortset fra i Amerika, der er også rigtig dygtige clairvoyanter. )

Mange kærlige hilsner

Hanne B.

Svar:

Kære Hanne

Tusind tak for de fine ord, nu må du dog ikke skamrose mig. Der er mange dygtige clairvoyanter til, trods alt. Jeg får ofte henvendelser fra diverse Tv- kanaler og andre medier som ønsker min medvirken i nogle af deres programmer og artikler, men jeg takker altid nej tak. Jeg er et temmelig privat menneske og har hverken lyst eller behov for at komme i medierne. Jeg er glad for den måde, som jeg arbejder på, nemlig med de klienter som opsøger mig, samt afholdelse af mine kurser.  Min tid rækker heller ikke til mere.

Positive tanker

Margrèt

_____________________________________________________

Kære Margrèt L.

Jeg var inde hos dig her i foråret til en clairvoyant sitting og vil blot lige fortælle dig, hvordan mit liv er blevet ændre siden da. Jeg var meget ulykkelig, da jeg sad hos dig ( Jeg ved ikke om du kan huske mig,? men du bad mig om en tilbage melding på det, du fortalte mig ). Jeg havde lige mistet mit arbejde som marketingschef, hvilket var utrolig hårdt. Ikke nok med det, så gik min kæreste gennem 7 år fra mig næsten samtidig

Du fortalte mig, at jeg ville møde en ny mand indenfor meget kort tid og at jeg ville få tilbudt et job, der var meget mere udfordrende og bedre betalt end det forrige, hvilket jeg dog betvivlede rigtig meget, da jeg jo ikke havde søgt noget nyt. Du fortalte mig, at jeg ville få et job tilbudt og jeg må indrømme, at jeg rystede på hovedet, for jeg vidste faktisk ikke hvem der skulle tilbyde mig det. Du fik ret i alt, simpelthen. Jeg mødte en rigtig dejlig mand ca 6 uger efter min sitting hos dig, Vi er stadig kærester og taler om at købe lejlighed sammen. Du fortalte mig nemlig også at jeg ville flytte i vinteren, så det passer nok meget godt.

Min kæreste er chef i en af vores store koncerner og her i sommers tilbød han mig et job i den virksomhed hvori han arbejder, også som marketingschef. Jeg har godt nok kun været ansat i et par måneder, men jeg er så glad for det og jeg er så også steget i løn.

Det jeg ville med dette brev, var både at give dig en tilbage melding som jeg lovede , men også sige tusind tak for din hjælp. Jeg har prøvet clairvoyance før, men aldrig en så præcis og god. Jeg vender tilbage, hvis jeg kommer i problemer igen og jeg har varmt anbefalet dig til et par veninder, som begge har været lige så tilfredse som jeg.

Mange Venlige Hilsener

Kathrine W. Sørensen

København Ø

_________________________________________________________________


Hej Margret Levring

Tusind tak for en udbytterig clairvoyance, som jeg modtog i i Januar måned. Jeg har nu indvesteret på den måde du rådede mig til og det har jeg det rigtig godt med. Jeg er startet op som selvstændig ( som du også rådede mig til ) og det har jeg heller ikke fortrudt et sekund. Jeg havde et foto med af Poul, ( en gammel kollega ) og da du sad med det i hånden sagde du, at det ville være en rigtig god ide at starte firmaet op sammen med ham fordi han var flittig, dygtig og helt igennem ærlig. Jeg var selv i tvivl, men det skammer jeg mig faktisk over nu, for du havde helt ret i din prognose. Jeg burde jo kende ham bedst, men det viste sig, at du faktisk vidste mere end jeg på det område og det er jeg meget taknemmelig for i dag. For som du også sagde, så ville jeg få svært ved at klare det uden hans hjælp og du havde ret.

Du fortalte mig, at min ryg var dårlig og at jeg skulle begynde at styrke træne og det gjorde jeg faktisk kort tid efter min samtale med dig og det har hjulpet en hel del. Jeg hører ofte CDèn som du optog clairvoyancen på.

Jeg har stadig ikke fundet en kæreste, desværre, men du fortalte mig jo også at jeg nok ikke ville finde en foreløbig, men hvis det  sker, så kommer jeg ind til dig for at høre om, hvordan det vil gå.


Venlig Hilsen

Søren

_________________________________________________________________

Kære Margret

Jeg har fået udarbejdet et fødsels og fremtidshoroskop hos dig for ca 1½ år siden og nu vil jeg gerne bestille et nyt fremtidshoroskop helt personligt udarbejdet og indtalt på CD ligesom det sidste. Jeg må erkende at det var et utrolig godt og unikt arbejde du sendte til mig sidst og jeg har anbefalet dig til en masse mennesker der som jeg ,har været utrolig glad og imponeret over din kunnen. Mon jeg denne gang kunne få lavet til et par år frem? Du har sikkert mine data ellers får du dem her : Nina Poulsen 29./12 – 62 født i Grenå kl 14 34 00. Jeg glæder mig til at høre fra dig

Bedste hilsner

Nina

_________________________________________________________________

Hej Margrèt

Lige en hilsen her fra Karin ( Skolelæreren fra Århus) , så ved du hvem jeg er, håber jeg. Jeg vil blot fortælle dig, at jeg er så glad for den sitting, jeg havde hos dig i Maj i år. Du fortalte mig, at det er meget svært at sætte tid på hvornår tingene sker her i den virkelige verden, fordi der ikke nogen tid på den anden side, men ved du hvad, indtil nu har du faktisk haft ret i alt hvad du har fortalt mig og det omhandler både job ,økonomi og kærlighed.

Jeg vil tillade mig at ringe dig op en af dagene for at bestille en ny tid, da jeg gerne vil høre lidt om mine boligforhold.

Vi snakkes

Knus fra Karin

_________________________________________________________________

Kære Margrèt

Blot lige for at fortælle dig, at den 75 min` min` clairvoyance jeg fik i sidste måned var mere end pengene værd. Jeg har været til clairvoyante før og det var ret ud sagt noget ” bræk” de fyrede af, men det har også været nogle, der har været på skole i ” faget ” og ikke som dig, der er født med evnerne og har haft dem fra barn af.

Jeg ved så ikke om det er det, der gør forskellen, men du var altså utrolig præcis og jeg fik en masse gode arbejdsredskaber. Jeg kan godt forstå, at du ikke ønsker at have mange kunder om dagen til clairvoyance, for med dit engagemet må det være meget krævende. Jeg vil varmt anbefale dig til inderkredsen og besøge dig igen, hvis behov opstår.

De bedste hilsner med et mange tak

Hans Peter Jørgensen

_________________________________________________________________

Hej Margret

Mange tak for en berigende tarottydning, jeg fik hos dig i forrige uge. Jeg har siddet og studeret de foto af de oplæg du lagde for mig og hørt cd`en samtidig. Det er helt utrolig så rammende du er med alt det du siger og spændende er det også. Jeg har købt et hold kort selv samt en tarotbog, men det er for svært for mig at finde ud af det alene, så jeg tænkte at jeg gerne vil melde mig til et af dine weekendhold. Jeg kan forstå på dig, at man lærer nye dybder af sig selv og at der er meget psykologi i de kort også. Da jeg ikke kender så meget til den åndelige verden, synes jeg også det må være spændende at høre om de andre emner du vil undervise i. Vil du være rar at give mig en mail på, om der er plads på et hold her i år eller om jeg skal vente til Februar holdet.

Mange Hilsner

Marlene Thomsen

Roskilde

_________________________________________________________________

Hej Margret


Tusind tak for en fantastisk clairvoyance og dejlig healing, som jeg modtog sidste fredag hos dig. Jeg svæver stadig, men er dog ikke klar over om det ” kun” er af healingen, eller om det også skyldes, at du hjalp mig rigtig meget med de problemer jeg havde omkring mit job og parforhold. Jeg ser frem til at komme til healing igen.

Knus

fra Vibeke

_________________________________________________________________

Kære Margret Levring

Mit navn er Allan og jeg var hos dig for et par måneder siden til klarsyn og jeg lovede dig at kontakte dig for at fortælle hvordan det er gået med det hele. Jeg vil lige give dig en opfrisker. Du fortalte mig at min colombianske kone befandt sig i Thailand ( håber du husker det), hvor jeg mente hun var taget tilbage til Columbia, men du havde ret, hun var rejst til Thailand hvor hun rigtig nok levede det søde liv for mine penge.

Du havde også ret i, at hun ville komme tilbage for at prøve at rippe mig for den lille formue jeg har og at jeg skulle gardere mig for det ,så godt jeg kunne. Det gjorde jeg med det samme og godt for det, for ellers havde jeg ikke haft en klink i dag. Hun kom nemlig tilbage og prøvede at smigre sig ind hos mig igen, men jeg hoppede ikke på den og det er takket være din hjælp, at jeg ikke overgav mig til mine følelser.

Hun har nu fundet sig et andet offer end mig, hvilket du rigtig nok også fortalte mig at hun ville, men jeg ser lyst på min fremtid , har indgivet seprations papierne og selvom jeg dog stadig er noget ked af det, er jeg glad for at jeg er nået så langt. Jeg vil meget gerne besøge dig igen til næste år, for du har virkelig været mig en uvurderlig hjælp og det vil jeg sige dig tusind tak for.

Mange Hilsner

Allan

_________________________________________________________________

Hej Margret

Jeg vil lige sige til dig, at min kat kom hjem til mig igen efter den var løbet bort og mine nøgler lå i gulvvasen ,nøjagtig som du fortalte mig. Det er helt fantastisk, at du kunne fortælle mig det. Hvor er du dygtig ( Jeg tror det er min niece på to år, som har puttet den ned der, for ellers ved jeg ikke )

Vi ses en anden gang

Dorthe Svendsen

_________________________________________________________________


Kære Margret

Her er den respons som jeg lovede dig vedr`det fødsels / fremtids og parhoroskop du lavede for mig og min mand. Da vi hørte CD`erne omkring fødselshoroskoperne, blev vi virkelige ret underlige. Det var som om du havde kendt os altid fra børn af, for du ramte bare plet med alt. Vi er utrolig spændte på om fremtidshoroskoperne kommer til at holde stik, men det tegner jo godt især med Mortens arbejde. Vi fik da noget at tænke over da vi hørte parhoroskoperne, for der er jo nogle ting, som vi skal ændre på og vi har lovet hinanden at prøve at følge dine råd. Det var virkelig interessant at prøve at følge med på de planeter og huse du havde optegnet, for selvom vi ikke har en pind forstand på astrologi, så kunne vi følge med og det gjorde det bare endnu mere spændende. Tusind tak fra os begge to

Venlig Hilsen

Ann-Louise og Morten

Vedbæk


_________________________________________________________________


Hej Margret

Mon du husker mig? Jeg hedder Lisbeth Berthelsen og har været hos dig nogle gange i de forløbne år og har hver gang været meget tilfreds. Du har bl.a. fortalt mig alt omkring mine børn, hvordan de er og hvordan de udvikler sig og givet mig råd og vejledning omkring mit parforhold og job. Sidste gang jeg var hos dig, stod min nylig afdøde bror pludselig i stuen hos os og du fortalte mig hvad han hed, hvad han var død af og gav mig beskeder fra ham. Jeg blev både glad, meget rørt og virkelig imponeret på samme tid over dine evner. Siden har jeg fundet en større ro.

Du har fortalt mig,at jeg selv har evner indenfor det spirituelle og at jeg burde arbejde på det. Jeg læser på din hjemmeside, at du holder spirituelle kurser, hvor vi bl.a hører og lære om tydning af tarot, clairvoyance, horoskoper og Healing. Det vil jeg meget gerne melde mig til.

Jeg interessere mig specielt meget for Tarotkort, da de jo fortæller så meget om en selv både på det bevidste og ubevidste plan. Jeg synes jeg har brug for at udvikle mine evner samt lære mig selv bedre at kende og da du åbenbart kommer rundt i mange forskellige hjørner indenfor det spirituelle, vil jeg høre om der er plads på enten et weekendhold eller et aftenhold først i det nye år. ( Helst weekendhold). Jeg vil se frem til at høre fra dig.

Mange Venlige Hilsner

Lisbeth Berthelsen

Birkerød

_________________________________________________________________

Hej Margret

Tusind tak for en spændende og inspirende week-end. Du er super god til, at undervise. Jeg er helt “oppe at flyve”, for det er meget lang tid siden, at jeg har været i blandt, så mange positive mennesker. Jeg synes, at det er et godt hold, du har fået sat sammen.

Kærlig hilsen Kirsten T.

_________________________________________________________________

Nysgerrig, intereseret i vores verden og “den anden” samt ønsket om at lære meget mere, gjorde at jeg meldte mig til din uddannelse til spirituel coach, hvilket jeg er utrolig glad for Jeg har jo haft interessen siden jeg var ung, men ikke gjort noget ved det. Jeg har fået en viden som jeg kan bruge og som jeg ikke troede var mulig på så kort tid. Du er en utrolig dygtig lærer som forstår at formidle din viden på en måde der gør, at alle os elever glæder os til hver gang vi skal mødes. Sammenhængen mellem tarot, numerologi, astrologi og clairvoyance er unik. Jeg glæder mig til september.

Kærlig Hilsen

Inger

_________________________________________________________________

Hej Margret,

Mange tak for en god og informativ uddannelse. Det var rigtig dejligt at se dig og alle de søde elever.

Forsat god aften.

Mange hilsner

Anne Marie

_________________________________________________________________

Kære Margrét.

Tak for endnu et spændende week-end-kursus. Du er bare så inspirerende

og dygtig til at videreformidle de specielle kundskaber, du er i

besiddelse af.

Kærlig hilsen

Kirsten